Tønder Sogn og Kirke

Tirsdag d. 28. februar kl. 19.30 er der
sogneshow med musik og indhold
i Tønder Kristkirke: Karaoke Luther.


”Dem Volk aufs Maul schauen” var Luthers moderne projekt, og dette spor følger Karaoke Luther. Luther lyttede til folket – dets stemme i sprog og udtryk – og han forandrede forståelsen af mennesket, Gud og verden. Luther stod fast på sin tro. Han var helt igennem mediemenneske og brugte sin tids trumfer.

Karaoke Luther hitter i mødet med den store reformator – hans liv og tanker. Det sker dels i Lutherske fortolkninger af mange af musikkens klassikere – Michael Jackson, Adele, Bob Marley, The Beatles, Eminem
og mange flere – dels i fri fortolkning af Luthers egne salmer.

Karaoke Luther spilles af Rødkål og Sauerkraut, som er Dirk-Uwe Wendrich (musiker) og Eberhard von Oettingen (teolog).
Showet foregår overvejende på dansk, men der vil også være indslag på tysk.
Der er fri entré.

cookie information