Døden og kirkegården – en aften om det, vi sjældent taler om

Døden og kirkegården – en aften om det, vi sjældent taler om

Døden og kirkegården – en aften om det, vi sjældent taler om

# Nyheder

Døden og kirkegården – en aften om det, vi sjældent taler om

Tønder Menighed inviterer onsdag den 2. september kl. 18.30 til en aften på Tønder Kirkegård, hvor der bliver mulighed for at blive klogere på både kirkegården, gravsteder, de praktiske spørgsmål omkring et dødsfald og de kirkelige muligheder.

Døden er noget, vi alle på et eller andet tidspunkt kommer til at forholde os til – men det er samtidig et emne, som mange af os helst undgår at tale om. Men hvad sker der egentlig, når et menneske dør? Hvem skal man kontakte? Hvilke muligheder er der for begravelse eller bisættelse? Og hvad skal man som pårørende tage stilling til? Når man mister et menneske, kan der være rigtig mange praktiske spørgsmål, som man som pårørende ikke nødvendigvis ved, hvor man skal få svar på. Derfor ønsker Tønder Menighedsråd at skabe rammerne for en aften, hvor man kan komme og spørge om noget af alt det, man går og tænker på – også selv om man ikke står i en aktuel situation. 

Aftenen begynder foran kapellet på Ribe Landevej 47, hvor menighedsrådsmedlem Henning Mortensen vil vise rundt på kirkegården og fortælle om kirkegårdens historie samt om de forskellige muligheder for gravsteder.

Kirkegårdsleder Emma L. Jensen er også tilstede og vil undervejs kunne svare på spørgsmål om de praktiske forhold på kirkegården.

Herefter fortsætter arrangementet i kapellet, hvor der vil være en forfriskning, ligesom der også vil være mulighed for at stille spørgsmål.

Sognepræst Trine Hauge Nielsen vil til sidst fortælle om de kirkelige forhold og om præstens rolle, når et menneske dør. Hun vil blandt andet kunne fortælle om de muligheder og overvejelser, der knytter sig til den kirkelige del, når et menneske dør. 

Der bliver god tid til spørgsmål og samtale, og deltagerne får dermed mulighed for at få svar fra forskellige fagpersoner, som hver især har deres område at bidrage med.

Arrangementet er åbent for alle, og man behøver ikke have en konkret anledning til at deltage. 

Døden og kirkegården
? Onsdag den 2. september
? Kl. 18.30
? Tønder Kirkegård, Ribe Landevej 47, 6270 Tønder
? Mødested: Foran kapellet

Alle er hjerteligt velkomne!

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed