Højskoledag i Brorsonhus

Højskoledag i Brorsonhus

Højskoledag i Brorsonhus

Lørdag 28. februar 2026, kl. 09:00
Salen, Kirkepladsen 2, 6270 Tønder
100 kr.

Højskoledag i Brorsonhus

Lørdag den 28. februar kl. 9.00
 
”Ansvar og fællesskab” – foredrag ved Ulrik Nissen, lektor, dr.theol.

Ansvar er et etisk begreb, som beskriver de relationer, vi indbyrdes indgår i og som rejser etiske fordringer til os hver især. Det kan også beskrives som et gensvarsbegreb. Vi gensvarer og forholder os med ansvar både i forhold til naturen, andre mennesker, det politiske fællesskab og i forhold til Gud. Ansvaret binder os på den måde ind i fællesskaber og det er i disse fællesskaber, at vi kender vores ansvar. Med udgangspunkt i den tyske teolog, Dietrich Bonhoeffer (1906-45), og hans etiske teologi, vil foredraget belyse ansvarsbegrebet som et etisk begreb, der både springer ud af vores fællesskaber og som binder vores fællesskaber sammen. Det vil herved blive forsøgt at trække linjer fra Bonhoeffers samtid til i dag samt at vise, hvorledes Bonhoeffers ansvarsbegreb er væsentligt også i dag.

Ulrik Nissen er lektor i etik og religionsfilosofi ved Afdeling for teologi, Institut for Kultur og Samfund, Arts, Aarhus Universitet. Foredraget trækker på hans tidligere bøger om Ansvar (2018), Kærlighedens ansvar. Grundlag og områder for kristen etik (2022) og hans engelske bog om Bonhoeffers teologi, The Polity of Christ (2020).



”Uniformer, landsbyer og hellige rum” – foredrag ved forfatter Ingrid Nymo.

Ingrid Nymo, født 1992, er uddannet fra Talentskolens forfatterlinje. I 2021 debuterede hun med romanen Kloster, som blev nomineret til Munch-Christensens debutantpris. Romanen udfolder en ung kvindes sorgproces og religiøse søgen efter tabet af en far. I januar 2024 udkom hendes nye roman, Den Røde Hane, som var nomineret til DR Romanprisen. Her møder vi hjemmehjælperen, Roberta, der kører rundt i Thy og længes efter at blive mor, men har svært ved at finde sig til rette i sine venskaber og i kærligheden. Siden 2011 har Nymo desuden bidraget med poesi, prosa og essays i antologier, aviser og tidsskrifter, bl.a. Hvedekorn, magasinet Atlas og Weekendavisen. Hun er født og opvokset i Thy. 





Dagens program

kl. 09.00-09.30: Morgensang i Tønder Kristkirke
kl. 09.30-09.45: Kaffe og ankomst i Brorsonhus
kl. 09.45-11.00: ”Ansvar og fællesskab” – foredrag ved Ulrik Nissen, lektor, dr.theol.
kl. 11.00-11.30: Højskolesang
kl. 11.30-12.15: Frokost
kl. 12.15-13.15: ”Uniformer, landsbyer og hellige rum” – foredrag ved forfatter Ingrid Nymo
kl. 13.15-13.30: Afrunding og farvel og tak

Velkommen til en spændende højskoledag!

Tilmelding senest mandag den 23/2 via hjemmesiden toender-kristkirke.dk, på tlf. 74 72 20 80 eller på mail: toender.sogn@km.dk

Pris: 100 kr. pr. deltager som betales i Brorsonhus på Mobilepay eller kontant ved ankomst på selve højskoledagen. Der serveres smørrebrød og øl/vand og kaffe.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed