Kirkehøjskole

Kirkehøjskole

Kirkehøjskole

Tirsdag 24. februar 2026, kl. 09:30
Brorsonhus, Kirkepladsen 2, 6270 Tønder

Kirkehøjskole i Brorsonhus

Tirsdag den 24. februar kl. 9.30 - 11.30

”Løgstrup”
ved Steen Tygesen, provst emer.

"Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd.” De ord af den danske teolog og filosof K. E. Løgstrup bliver citeret igen og igen. Med god grund, for Løgstrup fastholder dermed, at mennesket altid er til i fællesskab og ikke kun er ”hiin enkelte”.  
I foredraget skildres Løgstrups liv og tanker set i forbindelse den tid han levede i. Der gives et billede af det 20. århundrede (han blev født i 1905 og døde i 1981), af de begivenheder, der prægede århundredet, og af de tanker og opfattelser, mennesker i denne periode bar med sig, og som han blotlagde og – til dels - gjorde op med. Løgstrups indflydelse er voksende. Hans bøger er oversat til hovedsprogene, og han læses og drøftes af mennesker over hele verden, fordi de tanker, han tænkte, rummer afgørende og vigtige indsigter om det liv, vi mennesker lever med hinanden.

. . .

Efter foredraget om Løgstup, holder Vestslesvigs Kirkehøjskole Årsmøde.
Det foregår mellem kl. 11.30 -12.00

. . .

Der er ingen tilmelding - mød bare op!

Deltagerbetaling for alle formiddagene og en reduceret pris på udflugten er 150 kr. Enkeltformiddage koster 40 kr. Betalingen foregår kontant på mødedagen. Vi modtager desværre ikke MobilePay. 

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed