Kirkehøjskole

Kirkehøjskole

Kirkehøjskole

Tirsdag 6. oktober 2026, kl. 09:30
Brorsonhus, Kirkepladsen 2, 6270 Tønder

Kirkehøjskole i Brorsonhus

Tirsdag den 6. oktober kl. 9.30 - 11.30

”Oplæsning og genfortælling af Selma Lagerlöfs roman
”Kejseren af Portugalien” og Selma Lagerlöfs liv set i lyset af romanen.
v/ Jørgen Bork Hansen, pastor emeritus, Løgumkloster

Selma Lagerlöf bevæger sig i ”Kejseren af Portugalien” ned til landssamfundets laveste sociale lag i 1860-70’erne, hvor en fattig og ubetydelig husmand, Jan Andersson, med sin kone får en datter Klara Gulla, som faderen giver al sin kærlighed til. Skr-o-lycka bliver, som navnet siger, stedet for både lykke og ulykke. Under sin opvækst lever datteren i en fuldstændig grænseløs og udelt lykke med sin far. Men som 17-årig forlader hun hjemmet. Hun forlader hjemmet for at skaffe penge til forældrene, der trues af fallit, men primært for at følge sin egen ubændige længsel efter at komme ud i verden. Hermed kommer ulykken ind i verden. I storbyen havner hun i prostitution, og da faderen får det at vide, flygter han ind i en fantasiverden i hvilken datteren bliver kejserinde og han selv kejser af Portugalien. I denne mærkelige tilstand venter han forgæves på, at hun skal komme hjem og lade sig krone som kejserinde. Det sker ikke. Samtidig med at han i omgivelsernes øjne forvandles til landsbytosse, udvikler han sig med sin genstandsløse og umådeholdne kærlighed til at blive ”den som havde egnens varmeste og rigeste hjerte”. Efter femten år kommer datteren tilbage. Forvandlet og grov i trækkene.

. . .

Der er ingen tilmelding - mød bare op!

Deltagerbetaling for alle formiddagene og en reduceret pris på udflugten er 150 kr. Enkeltformiddage koster 40 kr. Betalingen foregår kontant på mødedagen. Vi modtager desværre ikke MobilePay. 


 



 

 

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed