04/04/2026 0 Kommentarer
Koncert
Koncert

KONCERT
Lørdag den 11. april kl. 15.00
Gratis entré / adgang fra kl. 14.30
Den for denne dag oprindeligt annoncerede koncert med baryton Jens Søndergaard må grundet sygdom desværre udsættes til senere, og i stedet spilles det program, som Steen Wrensted Jensen tilbage i februar, ligeledes grundet sygdom, måtte aflyse.
Altså lørdag den 11. april kl. 15.00: En lille times tid med Steen Wrensted Jensen ved orglet og såvel dramatisk som blid musik af Joh. Seb. Bach, Otto Malling og Julius Reubke på programmet.
Joh. Seb. Bach (1685 – 1750): Toccata & Fuga, d-mol
Air, D-dur
Otto Malling (1848 – 1915): Jesus stilner stormen (”Christus”)
”Så rejste han sig og truede ad storm og sø, og det blev helt blikstille”
Julius Reubke (1834 – 1858): Sonate: ”Der 94ste Psalm”
Den 94. salme (uddrag):
Herre, du hævnens Gud, træd frem i glans; stå op, du jordens dommer, øv gengæld mod de hovmodige!
Herre, hvor længe skal gudløse juble? De myrder enker og fremmede, faderløse slår de ihjel; de siger: ”Herren kan ikke se, Jakobs Gud kan intet mærke!”
Var Herren ikke min hjælp, snart hviled min sjæl i det stille. Da mit hjerte var fuldt af ængstede tanker, husvaled din trøst min sjæl.
Herren er dog mit bjærgested, min Gud er min tilflugtsklippe; han vender deres uret imod dem selv, udsletter dem for deres ondskab.
Kommentarer