Koncert

Koncert

Koncert

Onsdag 17. juni 2026, kl. 19:30 - 20:30
Tønder Kristkirke, Kirkepladsen 4, 6270 Tønder
Organist Tobias Dahl
Fri entré

Koncert i Tønder Kristkirke

Onsdag den 17. juni kl. 19.30

Gratis entré / adgang fra kl. 19.00

Orgel: Tobias Dahl Osenbrüg
 
Barokmusik og folkemusik på orgel
Skellet mellem folkemusik og barokmusik var tilbage i tiden noget mere udvisket end i dag. Dansetyper som f.eks. menuet, polsdanse og polonæse går igen i begge genre. I datidens købstæder betjente den privilegerede stadsmusikant både byens magistrat, kirker, og bedre borgere samt bønderne på landet. Samtidig med det lå stadsmusikanten i konstant strid med, kom i slagsmål med og førte retssager imod organister, ikke privilegerede musikere og fuskere. Stadsmusikanten skulle mestre barokmusikken så vel som bøndernes og borgernes dansemusik, så måske er der flere ligheder imellem genrerne end vi lige går og tror? Tobias Dahl spiller og fortæller derom, når han denne aften stiller folkemusikken over for barokkens orgelrepertoire.

Tobias Dahl er vokset op lidt uden for Sorø - langt ude på landet. Det første møde med musikken var igennem folkedansen, i den lokale folkedanser-forening. Senere blev dansen skiftet ud med først et trommesæt og senere et klaver. I lang tid troede Tobias, at han skulle være jazzmusiker, men da han sideløbende med undervisning i jazzklaver på det 3-årige, konservatorie-forberedende MGK i Slagelse blev introduceret til kirkeorgelet, var han solgt.

Tobias Dahl (f. 1993) virker som orgelsolist, komponist, folkemusiker, underviser og organist samt korleder ved Trinitatis Kirke i Fredericia. I maj 2024 Debuterede Tobias fra konservatoriets solistklasse på Syddansk Musikkonservatorium.
Inden da er Tobias Dahl uddannet som kirkemusiker på henholdsvis Syddansk Musikkonservatorium og Det Jyske musikkonservatorium hos professor Ulrik Spang-Hanssen og adjunkt Lars Rosenlund Nørremark. I efteråret 2022 kunne Tobias supplere sin uddannelse med et studieophold ved Hochschule für Kirchenmusik i Tübingen i Sydtyskland, med undervisning i improvisation hos Johannes Mayr, domorganist i Stuttgart, og undervisning i litteraturspil hos Martin Kaleschke, organist i Ludwigsburg.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed